Dansk fodbolds fankultur
Header

Hooligans på banen, 2006

Af Jonas Havelund & Peter Mindegaard Møller

Bemærkning: Når man indsender en kronik, kan der ske større redaktionelle ændringer uden ens medviden. Titlen på kronikken var i hvertfald ikke vores egen. Kronikken er udgivet på et tidspunkt, hvor der, som følge af masseanholdelser i forbindelse med fodboldkampe, blev diskuteret indførelse af et “hooliganregister”. 

Udgivelse: Jyllands-Posten, d. 25. maj 2006

Optøjer og masseanholdelser i forbindelse med forårets superligakampe har fået debatten om, hvorledes problemet med hooliganisme løses, til at blusse op. Det mest markante forslag er oprettelsen af et hooliganisme-register. Ideen er, at bliver man registreret, vil man automatisk få karantæne fra alle fodboldkampe i Danmark på superliga- og internationalt niveau. En stor del af disse såkaldte hooligans har formentlig allerede i dag karantæne fra mange stadions rundt om i Danmark, så effekten af denne foranstaltning er tvivlsom.

Nye redskaber

Med lov nr. 444 af 9/6 2004 fik politiet for et par år siden yderligere redskaber, der siden er brugt flittigt i forbindelse med fodboldkampe. Politiet kan bl.a. foretage administrative frihedsberøvelser, også kaldet præventive anholdelser.

Tanken er jo umiddelbart logisk: Hellere forebygge end først reagere, når skaden er sket. Ikke desto mindre har brugen af præventive anholdelser og den såkaldte nultolerance-politik en række konsekvenser, der bør ses nærmere på.

Et af problemerne fremhæver politiet selv i hooliganisme-rapporten, nemlig den omstændighed, at det kan være svært at identificere, hvem der laver balladen, så derfor »kan politiets indsats meget nemt komme til at involvere almindelige og fredelige fodboldtilhængere«. Med den præventive tankegang i baghovedet kan der være en tendens til hellere at tage en for meget end en for lidt.

Klare retningslinjer

Når politiet nu ønsker et register, må lektien være, at man bør fremsætte – og offentliggøre – meget klare retningslinjer for, hvilke gerninger der kvalificerer en til at komme i registeret. Det bør desuden klart defineres, hvornår en slåskamp er relateret til en sportskamp, hvilket vel bør være et kriterium for optagelse i registeret.

I en nylig foretaget internetbaseret spørgeundersøgelse har en forskergruppe, bl.a. bestående af undertegnede, spurgt til supporteres holdninger til voldelige optøjer og slåskampe. Størsteparten mener naturligvis, at slåskampe og voldelige optøjer skal bekæmpes.

Mere overraskende er det måske, at ca. 50 pct., svarende til 885 personer, mener, at politiet helt eller delvist har ansvaret for, at episoderne eskalerer og udvikler sig til masseanholdelser. Aggressiv fremfærd, som politiet tilskrives af mange i undersøgelsen, og det store antal præventive anholdelser kan gøre mere skade end gavn. Supportere skriver, at de føler sig provokeret af politiet, som de mener er med til at skabe en dårlig stemning. Vi kan på den måde risikere, at vi bevæger os ind i en ond cirkel, hvor politiets udvidede beføjelser i form af præventive anholdelser – og nu måske snart hooliganisme-register – medfører en endnu mere udpræget følelse af provokation, der så medfører endnu flere konfrontationer mellem hårdtslående fodboldfans og politiet.

Politiet er med sin tilstedeværelse med til at skabe rammerne om det at gå til fodboldkamp. Anlægges en aggressiv stemning, vil det uvægerligt have en afsmittende virkning på stemningen blandt supporterne. Lægger man op til, at der skal leges katten efter musen kan man risikere, at det sker som en art selvopfyldende profeti.

På charmeoffensiv

Dette er ikke skrevet for at fratage de implicerede i slåskampe og voldelige optøjer ansvaret for deres gerninger. De bærer naturligvis hovedparten af ansvaret. Det vil være alt for blåøjet at tro, at et smil fra politiets side løser hele problemet. Men metoderne til at dæmme op for, at aktionerne overhovedet opstår, er måske ikke at finde i de udvidede beføjelser. Måske skulle man forsøge at komme til en forståelse af, hvad det er, der driver disse fraktioner.

Et af de løsningsforslag på problemet, der er fremført, er en kampagne med formål at latterliggøre de uroskabende elementer. Et supplement hertil kunne være en charmeoffensiv fra politiets side.